Sammen skaber vi en attraktiv kommune

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som kommune og Suðuroy generelt har store demografiske udfordringer. Folketallet falder og befolkningssammensætningen ændrer sig med flere ældre og stadig færre børn og unge. Det er udfordringer, der kun kan løses gennem en målrettet indsats i kommunen og sammen med de andre kommuner her på Suðuroy.

Vi skal blive bedre til at markedsføre os selv, mediebilledet er præget af negative historier om kommunen. Vi skal selvfølgelig ud og vise alt det vi kan tilbyde folk, der flytter hertil.

Mit fokus i byrådet vil være, at arbejde på gode velfærdstilbud, skabe gode rammer for et aktivt liv, der giver trivsel for både børn, voksne og ældre. Jeg vil arbejde for at erhvervslivet har de bedste betingelser, for det er grundlaget for vores velfærdssamfund.

Rammer for demokrati

En vigtig forudsætning for trivsel er, at vi som borgere kan komme til orde og er informeret om de ting, der foregår i vores lokalsamfund. Arbejdet i byrådet og kommunen som helhed må blive bedre oplyst. Det skal ske med en bedre hjemmeside, streaming af byrådsmøder og afholdelse af borgermøder.

Jeg kan se, at en anden liste har et punkt “Nei til partapolitikk i Tvøroyrar býráð”. Jeg kan ikke helt forstå, hvordan det kan være et mål i byrådsarbejdet, det står alle frit for, at finde sammen på valglister og forsøge at komme i byrådet. Hvis vi skal løse de problemer vi har i kommunen, må vi arbejde bredt sammen i byrådet og accepterer det valg vælgerne har taget.

Vi borgere må kunne sige vores mening uden at opleve, at blive udskammet og beskyldt for at stille kommunen i et negativt lys. Det er udskamning, der giver mistrivsel og ikke politisk debat. Hvis vi skal være en attraktiv kommune, at bo i må der være plads til alle og deres synspunkter.

Rammer for udvikling

Vi skal finde en balance, hvor de ydelser vi levere i kommunen også give plads til langsigtede investeringer. Desværre, er det med langsigtede investeringer glemt de seneste år, vi har ikke fået nogen ny skole, bygget plejehjemspladser, større vedligehold mm. Ligeledes skal kommunen selvfølgelig være med i den grønne omstilling. Vi kan ikke få alt på engang så vi må lave en langsigtet strategi og prioritering af de projekter der skal i gang.

Rammer for børn og unge

Hvis kommunen skal være attraktiv for både forældre og lærere må vi kunne tilbyde et godt undervisningsmiljø. Tvøroyrar skúli er slidt ned og lever ikke op de krav vi stiller i dag, det er derfor vigtigt at kommunen går i gang med at projektere og bygge en ny skole.

Vi har et rigt fritidsliv, specielt inden for sport og kultur. Kommunen skal støtte op om det arbejde, der udføres af frivillige ude i klubberne. Det giver trivsel for både børn og voksne, det er også den bedste reklame vi kan gøre for os selv som kommune.

Rammer for de ældre

Vi har en kæmpe udfordring med ældreområdet. Vores ældre har været med til at skabe det velfærdssamfund vi har i dag og de skal selvfølgelig have en værdig alderdom. Vi må erkende at samarbejdet i BHS ikke fungerer. Vi må arbejde på at få BHS til at fungere, det er det der giver flest penge til varme hænder. Vi må i fællesskab få lavet en plan med de andre kommuner om at få bygget flere plejehjemspladser.

Kommunen bør også arbejde for at få flere ældrevenlige botilbud, det kan ske i samarbejdet med private aktører og Bústaðir.

Rammer for familien

Det er svært for nye familier at flytte til kommunen, der er få ledige boliger og ikke nogen ledige byggegrunde. Kommunen bør arbejde for, at der bliver udstykket flere byggegrunde.

Det er ikke alle der ønsker, at eje deres egen bolig og derfor bør kommunen arbejde for at få almennyttige boliger til kommunen.

Rammer for arbejde og erhvervsliv

En forudsætning for at vi overhovedet kan fungere som samfund er at vi har muligheder for arbejde.

Kommunen bør have en mere aktiv rolle i at hjælpe erhvervslivet. Vi skal støtte både nuværende og nye virksomheder, med at skabe nye arbejdspladser. Det er måske det vigtigste område, der skal sættes ind på, hvis vi skal vende udviklingen mht fraflytning.

Turisme er et stort vækstområde her på Færøerne, vi skal være en del af den vækst. Vi skal hjælpe lokale aktører med at få mere ud af potentialet samtidig med at der tages højde for miljø og nedslidning af naturen.

Inden for IT-branchen og mange andre brancher, bliver det mere og mere normalt at arbejde “remote”. En ikke ubetydelig del af de unge mennesker, der er rejst herfra fra øen kan i fremtiden vende hjem selv om de ikke direkte har arbejde her på Suðuroy. Kommunen bør lave en aktiv indsats hvor vi markedsføre til den målgruppe. 

Rammer for samarbejde

Det er oplagt at alle kommuner lægges sammen, men svært at få igennem. Derfor børe der arbejdes for at øge samarbejdet mellem kommunerne. Der er opgaver, der er for små for en enkelt kommune til at det kan blive meningsfulde jobs. Et samarbejde giver mulighed for at mere fyldestgørende jobs, der er er attraktive at søge.

Rammer for infrastruktur

Det er vigtigt, at vi kan komme trygt omkring i byen, der må arbejdes på at skabe sammenhængende fortov, så gående ikke tvinges ud på kørebanen.

Vi er tæt på, at det bliver besluttet, at vi får en tunnel til Suðuroy. Den dag tunnellen åbner vil det give trafikale udfordringer i Trongisvágur, fordi det meste af trafikken til øen skal ledes igennem her.

Vi må derfor arbejde på at finde løsninger, der gør det sikkert at færdes til børnehave, i skole og til sport. Det er vigtigt at vi tager højde for dette i den fremtidige byplanlægning.

Rammer for kultur

Vi er heldige at have mange kunstnere, der beriger os inden for musik, kunst og skuespil. Deres arbejde er med til at skabe indhold i vores fritid. Hvis vi kan skabe gode rammer for levende kunst, vil det være et incitament for at flytte til kommunen som kunstner.

Tim Wentzlau

Javnaðarflokkurin í Tvøroyar Býráð

Facebook viðmerkingar